Generelt om træ
Træ bliver aldrig umoderne. Træ er et levende materiale og bringer på mange måder naturen indenfor, når man vælger vinduer og døre i træ.
Træ fra vinduesfabrikanten KASTRUP er et moderne produkt i høj kvalitet. KASTRUP anvender knastrent kernetræ, der fingersamles. På den måde undgår man nemlig, at træet slår sig.
Kastrup mahogni
KASTRUP kan også levere vinduer i Mahogni – her benyttes udelukkende Sapele-mahogni. Sapele-mahogni er særligt kendetegnet ved, at have et stort olieindhold fra naturens side, hvilket er med til at forlænge holdbarheden. Når du vælger vinduer og døre i træ vælger du et forgængeligt materiale, og lige præcis derfor skal du ikke kun fokusere på prisen. Du får nemlig et kvalitetsprodukt med mange gennemtænkte detaljer. For eksempel er glaslisterne, som ellers er meget sårbare, fremstillet i aluminium.
Kastrup fyrretræ
KASTRUP vinduer i fyrretræ produceres med 90 % kernetræ i de udadvendte dele. Af særlige egenskaber kan nævnes træets tætte åreringe og dets høje indhold af harpiks, der på naturligvis beskytter mod råd og svamp.
Der anvendes kun fyrretræ af højeste kvalitet. Derfor scannes og filmes træet når det ankommer og efterfølgende igen når det er høvlet. Kun på den måde synliggøres større knaster, harpikslommer og revner i træet, som vil blive skåret fr og du får et vindue uden brune skjolder fra knaster og harpiksudtræk.
Alt fyrretræ skæres op og limes til planker på 6 meter via fingersamlinger, der giver træet en stor formstabilitet, da det næsten fordobler træets brudstyrke.